Begge forældremyndighedsindehavere skal give informeret samtykke til udredning og behandling. Det betyder, at begge parter skal være enige i deres barn udredning og behandling. Det forventes, at forældrene samarbejder og gensidigt informerer hinanden omkring forhold vedrørende barnets behandling og udredning. Når en ung er fyldt 15 år kan den unge selv tage stilling til udredning og behandling, men forældrene vil blive informeret således, at de kan støtte den unge i deres beslutningsproces. Forældremyndighedsindehavere har ret til aktindsigt i patientens journal frem til barnet fylder 18 år, men indhold af journalen som vurderes at kunne bringe den unge i knibe, vil blive overstreget og dermed ikke læsbart. 


Der udleveres IKKE sagsakter til andre, medmindre I har specifikt har givet samtykke hertil, fx statusattester til kommunen. Vi vil som udgangspunkt selv bede jer udlevere erklæringer/behandlingsplaner til relevante samarbejdspartnere. Vi er dog underlagt skærpet underretningspligt, og typisk i forbindelse med behov for at foretage underretning vil dette som udgangspunkt være sket i tæt dialog sammen med jer. Vi er også underlagt at udlevere journalnotater i forbindelse med klagesager til Styrelsen for Patientklager eller ved praksis tilsyn ved Styrelsen for Patientsikkerhed.


Samtykke til håndtering af personoplysninger. Det forventes, at ved aftale om forløb ved BU Praksis må der indsamles og behandles personoplysninger. Personoplysninger omfatter følgende typer:

  • Navn på patient og forældre
  • E-mail adresse
  • Kontaktinformation
  • CPR-nummer
  • Helbredsoplysninger og familiemæssige oplysninger

Oplysningerne opbevares elektronisk hos Terapeut Booking (https://terapeutbooking.dk/).

Samtykke